Ønsker du at få styrket dit selvværd og din selvtillid?

Er du ofte træt og drænet for energi?

Har du smerter i kroppen?

Har du en sygdom?

Er du ofte stresset?

Sker det, at du er ude af balance?

Lider du af angst og bekymrer dig?

Har du negative tankemønstre?

Har du et sensitivt barn eller et barn med udfordringer?

Ønsker du redskaber og støtte til at håndtere dine udfordringer?

Jeg vil heale dig, støtte dig og hjælpe dig videre på din vej.

din krop er intelligent

…og vil dig altid det bedste. 

Når du har ubalancer i din krop eller psyke i form af stress, smerter, uro, angst, mindreværd eller andet, skal du opfatte disse som advarselssignaler. 

Typiske årsager hertil er:

Du presser dig selv for hårdt enten arbejdsmæssigt eller generelt, du har konflikter med dine relationer, du har måske haft en traumatisk oplevelse, du har negative tankemønstre hvor du bekymrer dig, eller fortæller dig selv at du ikke er god nok. 

Advarselssignalerne vil fortælle dig, at du skal ændre kurs eller skabe forandringer. Ignorerer du signalerne får du måske på sigt kroniske smerter eller i værste fald en sygdom! 

Når jeg healer dig, scanner jeg hele dig med min intuition og med mine hænder. Jeg finder ubalancer og blokeringer, der så bliver opløst, og hele dit energisystem bliver dermed højnet. 

Jeg stiller ind på Universets bevidsthed, og gennem min krop og mine hænder kanaliserer jeg den energitype til dig, som du har brug for. 
Det smarte er, at energien er intelligent og finder derhen, hvor den gavner dig allerbedst.

Hvordan foregår healing?

Sessionen starter med en samtale, hvor du fortæller om årsagen til, at du har opsøgt mig. 
Vi afklarer i fælleskab formålet med healingen.  Herefter lægger du dig (fuldt påklædt) på briksen. Medens du hører på rolig musik, ligger du helt afslappet og nyder og tager imod healingen. Hvis du kan holde dig vågen, må du gerne registrere, hvad du oplever. Det kan være, du ser billeder for dit indre øje, mærker varme, kulde, prikken, energier eller indre ro – registrer blot, hvad du oplever. Det er ikke noget som er mere rigtigt end andet. 

Under healingen lader jeg mig vejlede af min intuition. Jeg holder blidt mine hænder forskellige steder på din krop, men også ind imellem på afstand – alt efter, hvad jeg bliver vejledt til.

Healingen varer typisk 45 min., hvorefter du langsomt vender tilbage. 
Vi afslutter sessionen med en samtale, hvor du fortæller, hvad du har registreret, og i nogle tilfælde fortæller jeg om mine observationer.

Sessionen varer ca. 90 min.

Det er individuelt hvor man behandlinger der kræves, det afhængiger af hvad udfordringen er.

Luk menu